ARBEJDSSØNDAG DEN 11.JUNI 2017
Kære beboere
I inviteres hermed til arbejdsdag søndag den 11. juni kl. 9 til ca. 17.
Vi starter med morgenmad i fælleshuset kl. 9. Her aftales arbejdsopgaverne også, men her kan du se nogle forslag:
- Indsamle, save og kløve mere brænde
- Fælde et træ hos Lek og Erik
- Ordne indgangen ved vaskeriet
- Klippe buske m.m. i gården og hvor der ellers trænger (f.eks. æbletræer ved nyttehaverne)
- Ordne hønsekompost?
- Male skure
- Afkalke gulv i vaskeri
- Reparere den store kompostbeholder
- Rydde op i cykelskur
- Rydde op i barnevognsrum
- Slibe og oliere stuebordet i fælleshuset
- Vaske sofahynder fra fælleshuset
- Oliere sandkassen, legehuset og gyngestativet
- Sætte nye fuglekasser op
- Rydde op i stole- og borddepotet
VIGTIGT: Sæt en seddel på de cykler i cykelskuret og de barnevogne/klapvogne i barnevognsrummet du gerne vil blive ved med at have stående, ellers ryger de ud.
Kom gerne med flere forslag til arbejdsopgaver. Der vil være kolde øl og vand til det arbejdende folk. Vi afslutter dagen ved at spise pizza mellem kl. 16 og 17. Af hensyn til morgenmad, så meld tilbage senest lørdag, hvis du deltager. Du er selvfølgelig velkommen også senere på dagen, hvis du skulle være forhindret i at deltage fra starten.
Vi håber rigtig mange vil møde op og være med til at forskønne vores hyggelige gård – og holde huslejen nede.
Venlig hilsen afdelingsbestyrelsen
Erik