Beboeraktiviteter i Kirsebærgården

 

DIVERSE AKTIVITETER

Nye aktiviteter: det er op til os selv, alle kan starte en beboeraktivitet op. Når det er et åbent hus arrangement, betales der ikke leje af fælleshuset – hvis aktiviteten foregår dér og det er for ALLE FRA GÅRDEN. 

 

Der er p.t. flg. aktiviteter (2016-2017-2018 -2019…)

Morgensvømning: Det foregår tidligt kl.8 . Kontakt Lita for nærmere information. (august 2019).

Tirsdage: i fælleshuset kreativ dag og hygge

Fra kl. 14-16: bring dit hjemmestrik,  start din découpage, syning, maling, perler eller hvad du ellers har lyst til. Bliv inspireret.
Der er også mulighed for at komme til en kop kaffe eller the og måske noget sødt, kom som du er, ønsker du bare at snuse lidt til hvad vi går og laver, så er det da også helt din egen beslutning.  Denne aktivitet finder sted i EFTERÅR/VINTERHALVÅRET.
Alle er velkommen.

Mange hilsner fra Dorthe og Solange

 

Hønselaug: der er 5 beboere der deltager fra 5 forskellige familier – og vi har 6 høns, som vi skiftes til at passe. Vi kører et turnus på en uge – vi er selvfinansieret, dvs. vi betaler et års-abonnement på omtrent 200 kr., så vi har råd til at købe god og kvalitetsfoder. Der afholdes  ca. 2 møder om året. Vi koordinerer pasningen af hønsene, så der altid er nogle der kan se efter dem, især når folk skal på sommerferie. Hønsene skal  altid har adgang til frisk vand, og mulighed for at komme ud og strække benene, prikke i jorden og finde regnorme – det er godt for dem. Deres trivsel er helt ok. De lægger de skønneste æg.

 

Nyttehaver: den aktive periode er fra tidlig forår til sen efterår. Der indkaldes til møde ca. primo april, Erik indkalder. Der bliver hængt opslag op både ved vaskeriet og i glasskabet ude ved indgangen til gården. Fremover vil mødeindkaldelse også findes her på web-siden.

Når en beboer møder op til møde er det for at få tildelt et mindre lille stykke jord. I øjeblikket er vi ikke så mange – dette har betydet, at en nabo fra nabogården har lånt et jordstykke. Det kan kun lade sig gøre, hvis der er mulighed for det. Kirsebærgårdens beboere har første prioritet. Vi har adgang til vand og mulighed for at plante inde i drivhuset. I drivhuset kan vi installere os ved selv at købe en sæk jord/muld og plante f.eks. tomater – vi har også en drueplante i drivhuset. Der bliver hængt opslag op både ved vaskeriet og i glasskabet ude ved indgangen til gården, når der indkaldes til det årlige møde.

 

Hyggeaften i vinterhalvåret:  Der bliver slået et opslag op, dels på vaskeriet og ved glasskabet, som hænger på væggen ved indgangen til gården (henne ved nr. 34). Det er også en aktivitet for alle – for store og små -som regel kører det i et par timer, ordner verdenssituationen, strikketøjet kommer også med, og der gives gode tip. Det foregår i et afslappet atmosfære. Alle er velkommen.

 

Fællesspisninger: se selvstændig side.

 

Nye aktiviteter: det er op til os selv, alle kan starte en beboeraktivitet op. Når det er et åbent hus arrangement, betales der ikke leje af fælleshuset – hvis aktiviteten foregår dér. 

 

 

 

mami 176