Fællesspisningerne i gården

FÆLLESSPISNING I KIRSEBÆRGÅRDENS  FÆLLESHUS

Fællesspisninger har i mange år været en fast tradition i gården, faktisk fra dengang gården var ganske ung. Der var mange børnefamilier, der kom til fællesspisninger, også de ældre og enlige. Der var stor entusiasme, børnene optrådte enten med sang eller dans. Der var fællessang, vi havde vores egen sang-mapper.  Sang-mapperne var på et tidspunkt så slidte, manglede sider, etc. men for nogle år siden blev de genskabt, og de findes nu i skænken i fælleshuset.

I år, ligesom sidste år, har der været fællesspisninger, og det har været en god mulighed for at komme og mødes med naboerne, for at lære hinanden at kende, snakke huslejestigninger, renoveringer, beboermøder, etc. Samtaleemner mangler der ikke – men først og fremmest er det en hyggelig måde at mødes på, ganske afslappet.  Det er frivilligt at deltage, men det er dejligt at se, når der kommer mange.

Det er som regel 2 personer der står for madlavningen – de vælger menuen, handler selv ind, står for borddækning. Vi  mødes som regel kl. 18 over i fælleshuset, hvor der så bliver serveret aftensmad. Vi plejer at være færdige ca. kl.20 – børnene skal jo hjem og puttes. Pris på maden er forskellig, men det er aldrig skyhøje priser. Det er altid dejlig mad der bliver serveret, inkl. dessert og kaffe/the og måske noget sødt til. Kokkene står som regel for oprydningen, men andre naboer der  bliver tilbage giver gerne en hånd med, og det er rart!

Skulle dét at skulle lave mad en af gangene ikke være din stærke side, så betvivl ikke, du kan altid hjælpe med at rydde op, fylde opvaskemaskinen, eller bare være – det er ikke et krav at blive “dagens kok”. Du er alligevel velkommen, kom som du er, du giver dig selv en fridag fra køkkenet og du er med til at være sammen med dine naboer på en hyggelig og afslappet måde.

NU KAN DU SE FREMTIDIGE FÆLLESSPISNINGSDATOER I “FÆLLESSPISNINGER”

 

Fællesspisning