VELKOMSTPJECE 2016

Vinterdag i gården

Velkommen til Kirsebærgården
Vi er en hyggelig lille gård med 38 lejemål og mange gode traditioner, som vi har opbygget siden gårdens start i 1987.
Beboerdemokrati
Vi afholder 2 beboermøder – efterår og forår. Følg med på opslagstavlen i porten ved nr.35 og på vaskeriets opslagstavle og på her på web-siden.
Vores fælleshus
Huset kan lejes til private arrangementer. Når huset ikke er udlejet kan vi alle frit benytte det.
Fælleshuset bliver rengjort af en af de unge fra gården, men vi skal selv sørge for at gøre rent efter os når vi har brugt det. (Du har adgang via din husnøgle). Du kan leje huset gennem fælleshus-udvalget. Tænk på din nabo når du spiller musik både hjemme og i fælleshuset. For tiden bruges fælleshuset til: Yoga, julearrangement, nytårsaftens-fest, fællesspisninger, bestyrelsesmøder, private fester, åbent-hus-arrangementer, kreativt værksted.
Hønsehuset
Vi er pt. 5 familier der passer hønsene. Kirsebærgårdens kæledyr.
De kan godt lide kogt moset restemad og al slags salat. Du kan lukke dig ind i volieren via din egen husnøgle. I øjeblikket har hønsehuset fået tag på i form af en kraftig plastik grundet anvisninger fra Fødevarestyrelsen og de kan stadig ikke komme ud – det er pga. fugleinfluenza-risiko.
Besøg evt Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Arbejdsdage
Vi afholder ca. 2 arbejdsdage om året hvor vi hjælper hinanden med at holde kirsebærgården i pæn stand. Det er en hyggelig dag, hvor vi samles til morgenmad, arbejder ihærdigt og slutter af med pizza og noget vådt til ganen (øl og sodavand).
Skure
Vi har cykelskur ved vaskepladsen og barnevognsrum ved cykelstien. Adgang til disse får du via din egen husnøgle.
Nyttehaver
Vi har et lille stykke jord indhegnet til nyttehaver ved parkeringspladsen. Ønsker du en nyttehave, venligst tag  kontakt med bestyrelsen – vi finder en ny formand til Nyttehaverne ved næste forårsmøde.
Gæstehus/Beboerhotel
Ved parkeringspladsen ( Blommegården) kan lejes ved henvendelse til ejendomskontoret.
Vaskeri
Du kan benytte vores fælles vaskeri fra kl. 7.30 til kl. 22.00 hver dag. Bestil vasketid i vaskeriet.
Vaskepladsen
Ved parkeringspladsen mellem Blommegården og Kirsebærgården. Adgang til vand fås ved at skaffe en nøgle til vandlåsen, venligst kontakt Ejendomskontoret – se adr., tlf.nr. og åbningstider under “Administration” .  Der betales et mindre gebyr for nøglen (ca. 100 kr.).
Vi er en lille gård, hvor vi sætter pris på, at vi i fællesskab er med til at skabe en god stemning og et godt naboskab.
 
thumbnail_002Hannes tegning af fælleshuset
 

Pjecen er udarbejdet af Lita og Hanne (april 2016)